Forberedelser

Uha, jeg synes godt nok vi ligger vandret i øjeblikket!

Først og fremmest, så slås vi stadigvæk med sønnens mave - eller det vil sige HAN slås med den, men han har ondt i maven og skriger indimellem, og så kommer der ikke andet end en prut ud. Det er virkelig synd for ham, og man kan bare ikke rigtig gøre noget synes man. Nu har vi så fået en idé. Hans maveproblemer startede samtidig med, at han begyndte at få jerndråber (dem skal han have, fordi han regnes for at være født for tidligt), så vi har snakket med sundhedsplejersken og fået lov til at tage dråberne fra ham nogle dage, og så krydser vi alt hvad vi har for, at det hjælper.

Dernæst ligger vi vandret, fordi sønnen skal døbes på søndag. Vi har ommøbleret næsten hele stueetagen - vores hjørnesofa står ude i køkkenet, og bordet som normalt står derude er nu kommet ind i stuen sammen med det bord, vi normalt har i stuen, og så et ekstra bord vi har lånt. Dertil kommer et bord, som står langs med den ene endevæg, hvor maden skal stå.
Det bord er fyldt med bestik pg glas og alt muligt andet, som vi skal bruge til at dække bord med (plus en masse lort, vi skal tage os sammen og rydde op i :D), og så er der vin ude i køkkenet. Det føles som om der er en million ting, vi ikke har styr på, men vi skal nok få styr på det.

Jeg både glæder mig til at få døbt vores søn, og samtidig frygter jeg det lidt. Mest fordi min mor har en irriterende evne til at komme med kommentarer, der gør mig enten ked af det eller skidesur, og så har hun en evne til at gøre hvad der passer hende.

Hun har for eksempel selv sagt, at vi ikke skal rende og kigge til sønnen, når han sover, for det kan han mærke. Hvad gjorde konen så, en dag hun kom herned på besøg og han lå i sin vugge og sov? Korrekt - strøg direkte hen og gloede ned til ham. Da jeg så bad hende lade være kom det "jamen han sover jo". JA OG DET SKAL HAN BLIVE VED MED!!! Åh hvor kan min mor pisse mig af, og tro mig jeg gider ikke finde mig i noget som helst på søndag. Det er MIT barn, og det er MIG der bedst ved, hvad der skal ske med ham, så medmindre jeg beder hende om råd, så skal hun holde sin kæft.

Jeg har også oplevet, at vi var på familietur i Tivoli, og da han havde fået mad og var blevet puslet sagde hun, at hun gerne ville have ham over, "for han har slet ikke været hos mig i dag". Gider du ikke lige lade være med at te dig, som om det er dig, der er hans mor? Han har heller ikke været hos sin far, morfar eller onkel, men der er sq ingen af dem der opfører sig sådan.
Jeg kom også til at sige til hende, en anden gang vi var i Kbh, om hun døde hvis ikke han kom over til hende. Da hun svarede ja tænkte jeg altså mit ....
Hun overskrider med andre ord tit og ofte mine grænser for, hvad jeg gider finde mig i, og det pisser mig i den grad af. Jeg er virkelig bange for at hun gør det på søndag også, men så kan jeg godt love nogen, at hun får røven på komedie! Sønnen bliver lagt til at sove ovenpå, og hvis nogen går op og kigger til ham, selv om de får at vide de skal lade ham være, så bliver der altså delt skideballer ud!