Onde mor!

Nøj hvor føler jeg mig ond i dag!!

Junior er for en måneds tid siden begyndt at spise grød, og det går strygende. Han æder som et tærskeværk, og går det for langsomt brokker han sig. Desuden sidder han med åben mund og kan finde på at kaste sig ind over skeen :)

I dag fik han så noget risgrød, hvor der var grønsager i - og ja, det var sådan noget færdignoget. Jeg er simpelthen en skovl i et køkken .... nåh, junior fik et par skefulde, og så gik det galt. Han skreg som en stukket gris, fik tårer i øjnene og ryggen var spændt bagover som en bue. Jeg blev ved med at give ham det, tænkte "han skal kunne spise andet end de lidt sødere ting han plejer at få". Det tog sin tid, og han holdt flere pauser undervejs hvor han enten fik sin sut eller fik noget at drikke .... til sidst mente jeg han havde fået nok, og han blev puttet.

Inden jeg gik ud for at putte junior sagde jeg til min mand, at jeg ville have et kram når jeg kom ind. Jeg ved godt det bedste er, at han vænner sig til at spise nye ting, og jeg er lidt stolt af at jeg holdt fast i at han skulle spise det - og alligevel har jeg det virkelig dårligt over, at jeg tvang ham til at spise det og fik ham til at græde. Det skal jo helst være sjovt og rart at spise.

Jeg ved godt, at man ikke kan undgå de der skrigeture, men jeg føler mig virkelig ond alligevel :(

Da han var blevet puttet kørte jeg ud for at handle. Nu jeg havde været så ond ved ham, skulle han have sin yndlingsfrugtgrød til eftermiddag - det var først det fjerde sted jeg var, de havde de. Da jeg kom hjem undrede jeg mig, der var INTET lys i huset og da jeg kiggede om bagved, hvor barnevognen står, var der ikke noget barn i den.

Det viste sig, at junior var begyndt at skrige, efter han kun havde sovet 50 minutter. Han havde skreget som en stukket gris, og det havde ikke hjulpet at skifte ham, og han ville hverken have noget at spise eller noget at drikke. Han var først faldet til ro, da han blev puttet i sin slyngevugge.

Er der noget at sige til, at jeg glæder mig til at han vågner, så jeg kan kramme ham og give ham mad og være rigtig god ved ham?

Fuck!

Mine forældre tog til Barcelona i mandags - i går tikkede følgende sms ind på min telefon, den var fra min far:

"Det har regnet hele dagen, men det gør ikke noget for vi har siddet på hospitalet hele dagen mor har fået blindtarmsbetændelse og skal opereres klokken 18 Jeg tager ind til hende i morgen når jeg har fået morgenmad. I får mere nyt i morgen så har hun selv telefon"

NejnejnejNEJ sagde jeg - er der noget at sige til jeg er i rigtig dårligt humør? Godt nok har hun det efter omstændighederne godt, og det er jeg glad for, men øv altså. Sønnen sover, manden er på arbejde, og kattene er væk, så jeg er helt alene lige nu. Jeg tror bare jeg sætter mig hen i et hjørne og tuder snot :(