Forberedelser

Uha, jeg synes godt nok vi ligger vandret i øjeblikket!

Først og fremmest, så slås vi stadigvæk med sønnens mave - eller det vil sige HAN slås med den, men han har ondt i maven og skriger indimellem, og så kommer der ikke andet end en prut ud. Det er virkelig synd for ham, og man kan bare ikke rigtig gøre noget synes man. Nu har vi så fået en idé. Hans maveproblemer startede samtidig med, at han begyndte at få jerndråber (dem skal han have, fordi han regnes for at være født for tidligt), så vi har snakket med sundhedsplejersken og fået lov til at tage dråberne fra ham nogle dage, og så krydser vi alt hvad vi har for, at det hjælper.

Dernæst ligger vi vandret, fordi sønnen skal døbes på søndag. Vi har ommøbleret næsten hele stueetagen - vores hjørnesofa står ude i køkkenet, og bordet som normalt står derude er nu kommet ind i stuen sammen med det bord, vi normalt har i stuen, og så et ekstra bord vi har lånt. Dertil kommer et bord, som står langs med den ene endevæg, hvor maden skal stå.
Det bord er fyldt med bestik pg glas og alt muligt andet, som vi skal bruge til at dække bord med (plus en masse lort, vi skal tage os sammen og rydde op i :D), og så er der vin ude i køkkenet. Det føles som om der er en million ting, vi ikke har styr på, men vi skal nok få styr på det.

Jeg både glæder mig til at få døbt vores søn, og samtidig frygter jeg det lidt. Mest fordi min mor har en irriterende evne til at komme med kommentarer, der gør mig enten ked af det eller skidesur, og så har hun en evne til at gøre hvad der passer hende.

Hun har for eksempel selv sagt, at vi ikke skal rende og kigge til sønnen, når han sover, for det kan han mærke. Hvad gjorde konen så, en dag hun kom herned på besøg og han lå i sin vugge og sov? Korrekt - strøg direkte hen og gloede ned til ham. Da jeg så bad hende lade være kom det "jamen han sover jo". JA OG DET SKAL HAN BLIVE VED MED!!! Åh hvor kan min mor pisse mig af, og tro mig jeg gider ikke finde mig i noget som helst på søndag. Det er MIT barn, og det er MIG der bedst ved, hvad der skal ske med ham, så medmindre jeg beder hende om råd, så skal hun holde sin kæft.

Jeg har også oplevet, at vi var på familietur i Tivoli, og da han havde fået mad og var blevet puslet sagde hun, at hun gerne ville have ham over, "for han har slet ikke været hos mig i dag". Gider du ikke lige lade være med at te dig, som om det er dig, der er hans mor? Han har heller ikke været hos sin far, morfar eller onkel, men der er sq ingen af dem der opfører sig sådan.
Jeg kom også til at sige til hende, en anden gang vi var i Kbh, om hun døde hvis ikke han kom over til hende. Da hun svarede ja tænkte jeg altså mit ....
Hun overskrider med andre ord tit og ofte mine grænser for, hvad jeg gider finde mig i, og det pisser mig i den grad af. Jeg er virkelig bange for at hun gør det på søndag også, men så kan jeg godt love nogen, at hun får røven på komedie! Sønnen bliver lagt til at sove ovenpå, og hvis nogen går op og kigger til ham, selv om de får at vide de skal lade ham være, så bliver der altså delt skideballer ud!

Skraldespanden der blev tømt

Jeg ved ikke helt, hvad det her indlæg kommer til at handle om ....

Telefonen ringede, lige inden manden skulle på arbejde. Min mand mente det var vores sundhedsplejerske, jeg mente det var hans ene moster - de har samme navn de to. Min mand havde ret, det var vores sundhedsplejerske, der lige ville ringe og kommentere min mail om, hvorvidt det var en god idé at gå over til at give ham flaskemad. Det mente hun ikke vi skulle gøre, og det glæder mig egentlig, for jeg nyder at amme ham :) Vi skal prøve at give ham lidt mere afføringsmiddel og se, om ikke det hjælper.
Hvis ikke det hjælper, så har jeg tænkt mig at blive MERE end sur, når vi skal til kontrol om små to uger og der så ikke sker andet end at de trykker ham på maven og siger han ikke fejler noget!

Sønnen sover lige nu, og jeg er RIGTIG glad. De seneste to dage har han ikke villet sove eftermiddagslur, og i dag har det også kostet en lille kamp, men han sover ikke desto mindre og mor er glad :) Det samme gør kattene - den ene sover nede i kælderen, og den anden har snydt mig og sover i vindueskarmen ude i udestuen.

Jeg sidder bare og sidder. Jeg ville egentlig have været en tur i haven for at lege med mit nye legetøj, men jeg gider egentlig ikke nu, jeg venter til morgen.

... og så er der den hetz, jeg godt nok synes diverse medier har gang i over for DSB.
Det er, så vidt jeg husker, Transportministeriet, der har fået lavet en rapport, som viser, at lokomotivførere kun arbejder 1 time og tre kvarter om dagen.

Undskyld mig, men hvem hulen er den klovn, der påstår det, og hvordan FANDEN kommer han/hun frem til det? Der er fandme ingen af de lokomotivførere, jeg kender, der arbejder så lidt - og jeg kender en del. Blandt andre er min mand lokomotivfører, og han har fandme ingen tjenester, der er så korte!!
Han har tjenester, der er ALT mellem seks en halv og ni timer lange, og han sidder altså ikke på sin flade røv så lang tid af gangen! Indrømmet, han har nogle tjenester, hvor man tænker "det er jo hul i hovedet det der!", men det er stadig de færreste af dem, hvor han ikke kører tog i adskillige timer.
En tjeneste kan bestå af en tur fra Næstved til København, derfra til Holbæk og tilbage igen, og så kører han tilbage til Næstved. Hvis man så regner det sammen, så giver de ture altså en HEL del mere arbejde end en time og tre kvarter, så jeg gad godt vide, hvordán de er kommet frem til den korte arbejdstid.
Det er iøvrigt rigtig godt at se og høre, når Ulrik Salmonsen er i tv og giver svar på tiltale. Jeg er ikke enig med ham omkring adgangskravene til lokomotivføreruddannelsen, og jeg bliver det heller aldrig, men han er sq en god formand for Jernbaneforbundet. Bare giv dem tørt på, Ulrik!!

Det ville iøvrigt være rigtig rart, hvis diverse journalister gad tjekke fakta, inden de skrev deres artikler. Der bliver ofte kaget totalt rundt i, om det er lokomotivførere eller togførere, der bliver skrevet om. Lokomotivføreren er ham/hende, der sidder forrest og kører toget, og togføreren er ham/hende, der går rundt i toget og tjekker billetter og fløjter afgang, når toget skal køre.
BT har haft en artikel om fribilletter/frikort i dag, og der skrev de, at visse ansatte fik 24 billetter, de kunne give til familie og venner. Det er så lodret forkert - så vidt jeg ved, skal man have boet sammen med en DSB-ansat i et år, før man er berettiget til de såkaldte personalebilletter. Man skal have et bestemt ID-kort, som DSB laver, for at man kan benytte dem.
Lav nu for hulen jeres arbejde ordentligt i stedet for sådan en gang bræk, der bare får DSB til at fremstå som værende endnu mere dumme. For mig betyder det, at det også er de ansatte, der bliver rakket ned på, og det har de fandme ikke fortjent. De følger bare de regler, der er blevet udstukket for deres arbejde - og hvem af os har ikke prøvet at arbejde med noget, hvor vi har tænkt "hold kæft hvor er det latterligt det her"?!

Hm, der kom da vist lidt af hvert ud af ærmet her :)

Prut

Beklager overskriften, men altså:

Sønnen fik en ekstra dosis afføringsmiddel i går, og her til morgen da han sad hos mig, kom der pludselig en gedigen prut. En del af jer, der har børn, vil muligvis nikke genkendendende til det, at man tænker "så tak, der fyldte han bleen", det var præcis sådan jeg havde det. Ganske rigtigt, den ekstra dosis afføringsmiddel havde i den grad virket, og han var smurt ind. Til alt held var det ikke kommet uden for bleen, det var godt nok :)

Min tanke er nu: hvorfor skete der ikke mere i går, da vi var på sygehuset? Han har jo i den grad haft noget i maven, han ikke kunne komme af med, og jeg kunne fandme godt tænke mig at vide, HVORFOR han pludselig har problemer med det. Det er klart, lægen ikke kan mærke noget på hans mave, når det ikke er hård mave, der gør, at han ikke kan komme af med det. Øv altså jeg er utilfreds, og jeg vil rigtig gerne have en løsning på problemet, hvis det kan lade sig gøre. det er ikke holdbart i længden, at han skal have medicin for at kunne komme af med det.

Min mor kom med et forslag tidligere, der lyder rimelig logisk i mine øjne. Flaskebørn skider mere end ammebørn - jeg antager, der er flere affaldsstoffer i erstatning end i modermælk (som jo i sagens natur er tilpasset det enkelte barn). Vi skal lige snakke med vores sundhedsplejerske, om hun mener det er en god idé - hvis vi går helt over til erstatning, så burde det sætte lidt mere gang i hans mave, som måske er lidt "sløv i optrækket", og så kan han forhåbentlig slippe for maveproblemerne. Det KAN også give problemer med forstoppelse, så det skal overvejes grundigt.

Hvorfor nu det?

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan sq ikke få lov at lægge kommentarer i min egen blog! :D

Det er så ikke fordi jeg ikke vil, men jeg kan ikke besvare kommentarerne.

Line, tak for info og tips. Vi vil fluks kaste os over dem :)

Sur røv .....

Hold kæft hvor er jeg sur - eller, jeg var det tidligere, nu er jeg bare i øvhumør.

Sønnen har problemer med maven. Han har ikke på noget tidspunkt skidt hver eller hveranden dag, der er gået alt mellem 4 dage og en uge imellem. Han har så fået problemer med at komme af med det og virker besværet af det, så vi har været hos lægen med ham, og for to uger siden fik vi lov at komme over på børneafdelingen på sygehuset, så lægerne der kunne se på ham.
De mente ikke, at der var noget galt med ham. Vi skulle dog give ham afføringsmiddel, 5 ml hver dag, og så skulle det hjælpe.

JO TAK det hjalp, det skal jeg lige love for. Dagen efter første dosis fyldte han bleen - og jeg havde liget vasket ham og givet ham ren ble på, så fyldte han også DEN. Stor var glæden for nu havde han ikke ondt i mavsen mere, og han blev ikke pylret, når vi lagde ham på maven.

Vi har så  været til kontrol med ham i dag. Sidst kom vi til akut, der måtte vi vente to timer. I dag havde vi en tid - alligevel måtte vi vente tre kvarter, fordi lægen var forsinket *suk* Nå, vi kom ind og lægen mærkede ham på maven og lyttede til hans mave. Jeg forklarede så, at han virker besværet af det - han skriger og krøller sig sammen, og så kommer der ikke andet end en prut ud (og han lugter monsterråddent!). Desuden er han begyndt at pylre, i denne her uge har han været enormt pylret og vi har kun puttet ham tre gange til en dagslur i løbet af denne her uge, uden at han har vrælet. Desuden er han begyndt at sove rigtig uroligt, og når han sover uroligt taber han sutten, så piver han og kan ikke sove ordentligt, før han får sutten. Så er han jo halvt om halvt vågen, og så kan man selv gætte sig til, hvor godt han sover, når han "bliver afbrudt" på den måde.

De ting fortalte jeg lægen - og på trods af det mener hun ikke, at der er noget videre galt med ham. Vi skal bare give ham en ekstra dosis afføringsmiddel og se om det hjælper. Hvis der så kom mere til, altså han virkede mere besværet, så måtte jeg godt ringe.

Undskyld mig, på trods af daglig dosis afføringsmiddel har han nærmest ikke skidt de seneste to uger, jeg fortæller dig at han virker besværet af det - og så sker der ikke en skid ud over at han skal have lidt ekstra afføringsmiddel? HVORFOR skulle jeg bruge alt i alt to timer på at få det at vide, det kunne min egen læge fandme have fortalt mig på to minutter!!! Jeg ved godt ammebørn ikke skider lige så ofte som dem, der får flaske, men når han indtil for to uger siden fyldte bleen med jævne mellemrum, så er der fandme ingen, der skal fortælle mig, at det pludselig er normalt, at der nærmest INTET kommer igennem!!

Jeg både håber og ikke håber, der snart sker noget:

- Håber ikke, fordi jeg så kan ringe mandag og blive skidesur og slå i bordet og fortælle, at nu skal der fandme ske noget!

- Håber noget så inderligt, fordi det er synd for ham at han er så besværet af det, og fordi jeg så kan tillade mig at skælde noget så grusomt ud. Jeg mener, det er jo ikke fra i dag til i morgen han får fyldt maven og har svært ved at komme af med det, og det kan fandme ikke være rigtigt at han nærmest skal være forstoppet og skrige konstant, før der sker noget!

Det må sq da være muligt at undersøge, om der overhovedet ER noget i hans mave, som han så forsøger at komme af med. Er der ikke det, kan jeg forstå han ikke skider, men som det er nu kan jeg ikke forstå han ikke skider, og jeg kan FANDME heller ikke forstå, at han ikke bliver undersøgt lidt grundigere!

Nåh, det er så hvad det er - det der næsten irriterede mig mest var min mors reaktion. Jeg skrev til hende hvad der var sket, og så mente hun jeg skulle være glad for, at han ikke fejler noget. HALLO tågehorn, jeg VED der er noget galt med ham, jeg kan mærke det. Hvis du har glemt hvordan det er, så kan jeg fortælle dig, at en mor kan MÆRKE, når der er noget galt med hendes lille barn - det var ligemeget hvad jeg sagde, det var lægerne der havde ret. De har jo nemlig læst i syv år sagde hun. Det ved jeg godt, men det er MIG der går med den lille hver dag, det er MIG der ved hvordan han er, og det er FANDME MIG der ved, hvornår han er sur og har ondt i maven!

Øv jeg blev hys, så hys at jeg rystede og begyndte at tude, da jeg kom hjem til min mand med sønnen igen. Jeg følte det lidt som om min mor mente jeg ikke havde en skid forstand på, hvornår der var noget galt med ham - nej men jeg er jo også kun hans mor, den slags ved en mor da ikke NOGET som helst om!

Sønnen sover heldigvis og har gjort det siden klokken 16 - vi måtte opgive at køre ud og handle, han græd fordi han var pissetræt og sikkert også fordi han kunne mærke jeg var noget så arrig. Altid noget vi ikke manglede noget akut .... og manden skal på arbejde lige om lidt, gæt om jeg har brug for at han er hjemme hos mig og sønnen :'(

Både og

Det har været en lidt mærkelig dag i dag.

Sønnen har sovet rigtig godt i nat, første lur var på næsten otte timer, og det er vist ok når man er lige knap tre måneder gammel :)
Jeg var lige vågnet, og sønnen lå i vuggen og knirkede og var ved at vågne, så strøg tanken "aj jeg gider bare ikke passe ham i dag" gennem mit hoved, og nej hvor fik jeg det dårligt.

Hvor kom den tanke lige fra?? Jeg vil jo hellere end gerne passe min søn, og jeg elsker ham over alt på jorden og vil ham bare det bedste, så jeg kunne slet ikke rumme at jeg havde tænkt sådan, så jeg brugte en del at formiddagen på at tude over, at jeg havde tænkt sådan. Både en fra min mødregruppe og flere veninder og min svigerinde mener dog, at det er ok at tænke sådan, bare man ikke gør det hver dag .... det var også lidt min tanke, men jeg havde det rigtig dårligt alligevel.

Godt at barnets far er så rolig som han er, da han kom hjem fik jeg et stort kram og det hjalp lidt på humøret. Det hjælper jo også på humøret, at sønnen er sådan en dejlig lille størrelse, som bare smiler og er i godt humør næsten hele tiden :)

4 år - og 3 måneder :)

I dag har min mand og jeg kendt hinanden i fire år - og ja, jeg er sådan en der husker den slags og synes det er hyggeligt at huske det (og minde manden om det ;)).

Da jeg lærte ham at kende, havde jeg ikke regnet med, at vi skulle "ende med" at blive gift og få et barn sammen, men jeg blev jo så klogere. Jeg havde ellers altid sagt, at jeg ikke skule have børn, meeeeen man har jo et standpunkt til man tager et nyt. Jeg overvejer i øjeblikket, om jeg gerne vil have nummer to også, det ved jeg manden gerne vil :)

Jeg har grublet hele dagen over, hvad jeg kunne give manden nu han har holdt mig ud i 4 år. Jeg er faldet over noget så uromantisk som et sæt med fire vogne til modelbanen, som jeg ved han gerne vil have. Jeg har endda sagt til ham, at hvis jeg vinder sættet (en auktion på QXL), så er det hans gave :)

Vores søn bliver 3 måneder på søndag, og jeg er så tosset, at han får en ting for hver måned han fylder. Jeg er dog kommet godt og grundigt på grublearbejde, for jeg forvildede mig ind på Lamaze's hjemmeside. Jeg er vild med det legetøj de laver - men hvad hulen skal man vælge? Det er ikke ligefrem fordi han mangler legetøj, men en lille ting skal han altså have :)

AV!

Jeg tror jeg skal holde op med at gå på toilettet om natten .....
I nat vågnede jeg klokken to og skulle op og tisse. Så langt så godt - da jeg rejste mig, fk jeg vist lavet en forkert bevægelse, så jeg fik hamrende ondt i ryggen. Jeg hang nærmest ind over bordet ved håndvasken, og jeg var lige ved at kalde på min mand, så han kunne komme og hjælpe mig ind i seng igen.

Hvordan jeg kom derind igen, det aner jeg ikke, men ikke desto mindre lykkedes det. Jeg måtte alligevel vække ham, for jeg kunne simpelthen ikke bevæge mig uden at det gjorde ondt. Han forsøgte så at hjælpe mig på højkant for at se, om det hjalp lidt.

Godt han var vågen, for vores lille søn valgte at vågne fordi han ville have mad. Så måtte far hjælpe med at få sønnike op, så han kunne få mad, og far måtte også putte ham igen. Uh det gjorde ondt på mor, både ryggen og fordi den lille plejer at få lov at putte hos mig, inden han kommer over i seng. Det var pludselig tomt i mine arme :/

Velkommen til :)
Jeg har for gud ved hvilken gang valgt at starte en blog op, så må vi se hvor længe det holder denne gang. Jeg burde have både tid og ting at skrive om - jeg mener, med en 12 uger gammel søn bør der være lidt at dele med folk.