Sur røv .....

Hold kæft hvor er jeg sur - eller, jeg var det tidligere, nu er jeg bare i øvhumør.

Sønnen har problemer med maven. Han har ikke på noget tidspunkt skidt hver eller hveranden dag, der er gået alt mellem 4 dage og en uge imellem. Han har så fået problemer med at komme af med det og virker besværet af det, så vi har været hos lægen med ham, og for to uger siden fik vi lov at komme over på børneafdelingen på sygehuset, så lægerne der kunne se på ham.
De mente ikke, at der var noget galt med ham. Vi skulle dog give ham afføringsmiddel, 5 ml hver dag, og så skulle det hjælpe.

JO TAK det hjalp, det skal jeg lige love for. Dagen efter første dosis fyldte han bleen - og jeg havde liget vasket ham og givet ham ren ble på, så fyldte han også DEN. Stor var glæden for nu havde han ikke ondt i mavsen mere, og han blev ikke pylret, når vi lagde ham på maven.

Vi har så  været til kontrol med ham i dag. Sidst kom vi til akut, der måtte vi vente to timer. I dag havde vi en tid - alligevel måtte vi vente tre kvarter, fordi lægen var forsinket *suk* Nå, vi kom ind og lægen mærkede ham på maven og lyttede til hans mave. Jeg forklarede så, at han virker besværet af det - han skriger og krøller sig sammen, og så kommer der ikke andet end en prut ud (og han lugter monsterråddent!). Desuden er han begyndt at pylre, i denne her uge har han været enormt pylret og vi har kun puttet ham tre gange til en dagslur i løbet af denne her uge, uden at han har vrælet. Desuden er han begyndt at sove rigtig uroligt, og når han sover uroligt taber han sutten, så piver han og kan ikke sove ordentligt, før han får sutten. Så er han jo halvt om halvt vågen, og så kan man selv gætte sig til, hvor godt han sover, når han "bliver afbrudt" på den måde.

De ting fortalte jeg lægen - og på trods af det mener hun ikke, at der er noget videre galt med ham. Vi skal bare give ham en ekstra dosis afføringsmiddel og se om det hjælper. Hvis der så kom mere til, altså han virkede mere besværet, så måtte jeg godt ringe.

Undskyld mig, på trods af daglig dosis afføringsmiddel har han nærmest ikke skidt de seneste to uger, jeg fortæller dig at han virker besværet af det - og så sker der ikke en skid ud over at han skal have lidt ekstra afføringsmiddel? HVORFOR skulle jeg bruge alt i alt to timer på at få det at vide, det kunne min egen læge fandme have fortalt mig på to minutter!!! Jeg ved godt ammebørn ikke skider lige så ofte som dem, der får flaske, men når han indtil for to uger siden fyldte bleen med jævne mellemrum, så er der fandme ingen, der skal fortælle mig, at det pludselig er normalt, at der nærmest INTET kommer igennem!!

Jeg både håber og ikke håber, der snart sker noget:

- Håber ikke, fordi jeg så kan ringe mandag og blive skidesur og slå i bordet og fortælle, at nu skal der fandme ske noget!

- Håber noget så inderligt, fordi det er synd for ham at han er så besværet af det, og fordi jeg så kan tillade mig at skælde noget så grusomt ud. Jeg mener, det er jo ikke fra i dag til i morgen han får fyldt maven og har svært ved at komme af med det, og det kan fandme ikke være rigtigt at han nærmest skal være forstoppet og skrige konstant, før der sker noget!

Det må sq da være muligt at undersøge, om der overhovedet ER noget i hans mave, som han så forsøger at komme af med. Er der ikke det, kan jeg forstå han ikke skider, men som det er nu kan jeg ikke forstå han ikke skider, og jeg kan FANDME heller ikke forstå, at han ikke bliver undersøgt lidt grundigere!

Nåh, det er så hvad det er - det der næsten irriterede mig mest var min mors reaktion. Jeg skrev til hende hvad der var sket, og så mente hun jeg skulle være glad for, at han ikke fejler noget. HALLO tågehorn, jeg VED der er noget galt med ham, jeg kan mærke det. Hvis du har glemt hvordan det er, så kan jeg fortælle dig, at en mor kan MÆRKE, når der er noget galt med hendes lille barn - det var ligemeget hvad jeg sagde, det var lægerne der havde ret. De har jo nemlig læst i syv år sagde hun. Det ved jeg godt, men det er MIG der går med den lille hver dag, det er MIG der ved hvordan han er, og det er FANDME MIG der ved, hvornår han er sur og har ondt i maven!

Øv jeg blev hys, så hys at jeg rystede og begyndte at tude, da jeg kom hjem til min mand med sønnen igen. Jeg følte det lidt som om min mor mente jeg ikke havde en skid forstand på, hvornår der var noget galt med ham - nej men jeg er jo også kun hans mor, den slags ved en mor da ikke NOGET som helst om!

Sønnen sover heldigvis og har gjort det siden klokken 16 - vi måtte opgive at køre ud og handle, han græd fordi han var pissetræt og sikkert også fordi han kunne mærke jeg var noget så arrig. Altid noget vi ikke manglede noget akut .... og manden skal på arbejde lige om lidt, gæt om jeg har brug for at han er hjemme hos mig og sønnen :'(