lørdag den 1. oktober 2011

Forberedelser II

Vi har ligget VANDRET hele formiddagen i dag, men der er heldigvis ved at være styr på det.

Bordet er dækket, der er gjort klar til buffet, og så må vi nå det, vi når af rengøring og oprydning ud over det :)

Min mor ringede lige og skulle fortælle lidt om den dåbskjole, sønnen skal have på i morgen. Det er en familiedåbskjole, som stammer helt tilbage fra 1898, så både jeg selv, min mor, min mormor og min oldemor er blevet døbt i den. Det hører vist til sjældenhederne, at fem generationer er døbt i samme dåbskjole :)
Nåhja, hun skulle da også lige spørge, om vi ville med i Tivoli til noget halloweenhalløj, hun havde fået et specielt tilbud fordi hun har guldkort.

Jeg mente ellers, at jeg havde gjort det ME-GET TY-DE-LIGT, at han ikke skal med til København, før han bliver en hel del større. Sætningen "det skal han ikke udsættes for igen" blev sendt til hende efter seneste forsøg, hvor han skreg næsten hele vejen hjem og jeg fik et semihysterisk anfald på en halvfuld idiot, der mente han skulle kommentere på at sønnen havde tæerne uden for dynen (og så er de automatisk kolde mente klovnen - og jeg kunne mærke de små varme tæer på min arm ....), dey vil jeg mene var tydeligt for enhver at det betød, at "han skal ikke til København igen før han bliver større", men åbenbart ikke i min mors verden.

Hør nu her mor - jeg ved godt du gerne vil have os med, men du er altså nødt til at respektere, at det  ikke kan lade sig gøre, fordi han suger så mange indtryk til sig, at han ikke kan håndtere det, og så bliver han overtræt og skriger, og det er der ikke nogen af os, der har noget ud af, så NEJ vi skal ikke med i Tivoli.

Min mand spurgte mig efterfølgende, hvornår hun ville have os med i Tivoli, og da jeg svarede mindede han mig om, at vi er i Jylland den dag. Hvem sagde ammehjerne? :D

Jeg er stadig spændt på, om min mor får lukket noget ud i morgen, der irriterer mig eller gør mig ked af det - eller om min mormor gør. Hun sagde på et tidspunkt, at det jo ikke var meget hun hørte til os - så svarede jeg, at det jo heller ikke var meget vi hørte til hende. Så var den lissom lukket .....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar