Det har været en lidt mærkelig dag i dag.
Sønnen har sovet rigtig godt i nat, første lur var på næsten otte timer, og det er vist ok når man er lige knap tre måneder gammel :)
Jeg var lige vågnet, og sønnen lå i vuggen og knirkede og var ved at vågne, så strøg tanken "aj jeg gider bare ikke passe ham i dag" gennem mit hoved, og nej hvor fik jeg det dårligt.
Hvor kom den tanke lige fra?? Jeg vil jo hellere end gerne passe min søn, og jeg elsker ham over alt på jorden og vil ham bare det bedste, så jeg kunne slet ikke rumme at jeg havde tænkt sådan, så jeg brugte en del at formiddagen på at tude over, at jeg havde tænkt sådan. Både en fra min mødregruppe og flere veninder og min svigerinde mener dog, at det er ok at tænke sådan, bare man ikke gør det hver dag .... det var også lidt min tanke, men jeg havde det rigtig dårligt alligevel.
Godt at barnets far er så rolig som han er, da han kom hjem fik jeg et stort kram og det hjalp lidt på humøret. Det hjælper jo også på humøret, at sønnen er sådan en dejlig lille størrelse, som bare smiler og er i godt humør næsten hele tiden :)
Kvinder der siger de aldrig har tænkt sådan LYVER! En dag med shopping, til frisøren, på cafe og uden at skulle have baby, barnevogn og pusletaske med er MEEEEGET appellerende af og til. Eller bare en dag alene hjemme hvor JEG bestemmer hvad JEG vil. Ikke tænke på sterilisering af flaske og sutter, tøjvask, bleindkøb, amning på det rigtige tidspunkt... Det er fandme hårdt!
SvarSletJeg var alene hjemme på en flex dag i dag og jeg nøøød det. Jeg er så sjældent i en position til at kunne gøre helt som jeg selv vil og jeg nød det af helveds tid.
Selvfølgelig elsker du dig dreng og selvfølgelig vil du gerne være sammen med ham. Men det bare rigtig svært at vende sig til at nu bestemmer JEG ikke mere.