Da jeg hentede junior hos dagplejeren i går sagde hun, at hun ikke mente, der gik ret lang tid, før han begyndte at gå.
Nej det skal jeg lige love for. Der gik max to timer, så gik han rundt herhjemme. Første gang var det kun to skridt, men så prøvede vi igen, og så gik han flere gange. Den ene gang gik han tolv skridt ..... og ja, mor var så stolt så hun tudede!
I dag har han gået, som om han får penge for det. Han vælter indimellem ja, men når vi så hjælper ham op igen, så fortsætter han. Det er simpelthen så fedt at se ham fise rundt.
Jeg gik ude i vores indkørsel med ham, der gik han så fint og vinkede med begge hænder. Jeg tror han er stolt :)
fredag den 17. august 2012
søndag den 12. august 2012
Siden sidst
Jeg er vist dårligere til at opdatere herinde, end jeg forventede. Det siger en hel del ....
Hvad er der så sket siden sidst? Min svigerfar er død, det samme er min ene onkel, jeg er begyndt på arbejde igen, junior er begyndt i dagpleje ..... det er vist i hovedtræk det. Der er sket en masse andet, men det er de tre ting, der lige dukker op, når jeg tænker tilbage.
Min svigerfar døde i maj måned. Han var nyresyg og gik i dialyse tre gange om ugen. Min mand havde tilbudt ham sin ene nyre, og lægerne skulle have styr på svigerfars dårlige blodomløb og noget vand i kroppen, før de kunne udrede ham om han kunne klare en transplantation (det tvivler jeg desværre på han kunne klare). Det var ikke det der kostede ham livet - han fik blodforgiftning og døde, desværre nåede han igennem en operation hvor de fjernede hans ene ben. Forgiftningen havde desværre spredt sig, og han døde en mandag eftermiddag. Selv om min mand var og er rigtig ked af at hans far er død, så ved han godt, at det var bedst, han fik fred.
Det samme kan man sige om min onkel. Han havde tidligere haft kræft og fik fjernet halvdelen af den ene lunge, men det havde spredt sig. Han døde af kræft i bughulen - præcis to måneder efter min svigerfar.
Oven i hatten har en god bekendt mistet sin mand for en uges tid siden, han døde også af kræft. Er der noget at sige til, at jeg er træt af at miste folk, jeg kender og holder af? Jeg synes sq jeg har fået min del af det.
Jeg er så begyndt på arbejde igen. Det er egentlig ok, jeg er kommet tilbage til de opgaver jeg havde, da jeg gik fra, så jeg er ikke startet helt på bar bund. Jeg er oven i hatten kommet ned på at arbejde 30 timer om ugen, så vi undgår de fleste af de lange dage, når junior skal i dagpleje.
Det er han iøvrigt glad for, det der dagpleje. Han har haft nogle dage, hvor han var ked af det, når vi gik, men det går heldigvis hurtigt over. Vi har fået verdens bedste dagplejer, så vi er helt rolige ved at aflevere ham og tage på arbejde. Det vil sige, en enkelt gangb har jeg tudet snot, da vi afleverede ham. Der var han RIGTIG ked af det, og da jeg ville give ham et kram inden jeg gik, der hev han fat i min bluse. Det var bestemt ikke sjovt.
Hvad er der så sket siden sidst? Min svigerfar er død, det samme er min ene onkel, jeg er begyndt på arbejde igen, junior er begyndt i dagpleje ..... det er vist i hovedtræk det. Der er sket en masse andet, men det er de tre ting, der lige dukker op, når jeg tænker tilbage.
Min svigerfar døde i maj måned. Han var nyresyg og gik i dialyse tre gange om ugen. Min mand havde tilbudt ham sin ene nyre, og lægerne skulle have styr på svigerfars dårlige blodomløb og noget vand i kroppen, før de kunne udrede ham om han kunne klare en transplantation (det tvivler jeg desværre på han kunne klare). Det var ikke det der kostede ham livet - han fik blodforgiftning og døde, desværre nåede han igennem en operation hvor de fjernede hans ene ben. Forgiftningen havde desværre spredt sig, og han døde en mandag eftermiddag. Selv om min mand var og er rigtig ked af at hans far er død, så ved han godt, at det var bedst, han fik fred.
Det samme kan man sige om min onkel. Han havde tidligere haft kræft og fik fjernet halvdelen af den ene lunge, men det havde spredt sig. Han døde af kræft i bughulen - præcis to måneder efter min svigerfar.
Oven i hatten har en god bekendt mistet sin mand for en uges tid siden, han døde også af kræft. Er der noget at sige til, at jeg er træt af at miste folk, jeg kender og holder af? Jeg synes sq jeg har fået min del af det.
Jeg er så begyndt på arbejde igen. Det er egentlig ok, jeg er kommet tilbage til de opgaver jeg havde, da jeg gik fra, så jeg er ikke startet helt på bar bund. Jeg er oven i hatten kommet ned på at arbejde 30 timer om ugen, så vi undgår de fleste af de lange dage, når junior skal i dagpleje.
Det er han iøvrigt glad for, det der dagpleje. Han har haft nogle dage, hvor han var ked af det, når vi gik, men det går heldigvis hurtigt over. Vi har fået verdens bedste dagplejer, så vi er helt rolige ved at aflevere ham og tage på arbejde. Det vil sige, en enkelt gangb har jeg tudet snot, da vi afleverede ham. Der var han RIGTIG ked af det, og da jeg ville give ham et kram inden jeg gik, der hev han fat i min bluse. Det var bestemt ikke sjovt.
Abonner på:
Opslag (Atom)